Uddannelsen er en basisuddannelse for oplæringsvejledere, der som en del af det daglige arbejde tilrettelægger og gennemfører vejledning i forhold til udviklingen af erhvervsfaglige kompetencer hos elever, som er i oplæring som social- og sundhedshjælpere eller social- og sundhedsassistenter.
Hold
Målgruppe: Uddannelsen er målrettet til social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Det anbefales, at deltageren har erfaring inden for arbejdsområdet og har uddannelsesmæssige forudsætninger svarende til den erhvervsuddannelse, der uddannes elever til.
Beskrivelse:
Deltageren kan:
tilrettelægge vejledning med afsæt i viden om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedshjælper og social- og sundhedsassistent og medvirke til at skabe meningsfulde sammenhænge mellem skole og oplæring.
forstå og omsætte oplæringsmålene i forhold til kerneopgaven og ud fra organisations- og sektor-kendskab samt inddrage relevante tværfaglige og tværsektorielle samarbejdspartnere til at understøtte elevens opnåelse af oplæringsmålene.
med viden om unge og voksne elevers kulturelle baggrund og deres forskellige faglige, personlige, sociale og læringsmæssige forudsætninger, planlægge og gennemføre oplæringsforløb for den enkelte elev.
tage afsæt i den enkelte elevs ressourcer og støtte og motivere elever på en sådan måde, at eleven inddrages i tilrettelæggelsen af egen uddannelse.
reflektere over, vurdere og formidle eget fagprofessionelle arbejde med afsæt i rollen som oplæringsvejleder med henblik på elevens udvikling af faglig identitet.
identificere og udvælge læringsmuligheder, der understøtter elevens udvikling af erhvervsfaglig kompetence.
ved bevidst brug af kommunikation, understøtte unges og voksnes elevers refleksion over egen og andres praksis.
anvende feedback som metode til facilitering af elevens læring og evne til selvevaluering.
planlægge og strukturere et oplæringsforløb og anvende forskellige redskaber og metoder i vejledning, refleksion, samtaler og evaluering.
med afsæt i en forståelse af unges og voksnes elevers forskellige værdier og normer, inddrage eleven i arbejdsfællesskabet på oplæringsstedet.