Uddannelsen styrker dine kompetencer til at kunne planlægge og tage ansvar for samarbejdet med pårørende. Du får viden og færdigheder til at indgå i et professionelt samarbejde med pårørende med udgangspunkt i forståelse for rammer for relationsdannelse, din egen rolle, dine kollegaers rolle og de pårørendes forudsætninger og ønsker.
Hold
Målgruppe: Social- og sundhedshjælpere ansat i hjemmeplejen, plejecentre og specialområdet. Social- og sundhedsassistenter ansat i den primære og sekundære sektor.Pædagogiske assistenter ansat i specialområde, hjemmeplejen og plejecentre.
Beskrivelse:
Deltageren:
opnår viden om og får forståelse for pårørende, herunder den pårørendes livssituation og reaktionsmåde, samt faktorer der kan påvirke samarbejdet og kan anvende dette i mødet med de pårørende.
kan planlægge og reflektere over relationsdannelse med de pårørende, samt opnå forståelse for kompleksiteten i samarbejdet, herunder anvende metoder til konflikthåndtering.
kan anvende viden om lovgivning og de organisatoriske rammers betydning i samarbejdet med de pårørende, herunder hensynet til borgerens rettigheder i forhold til de pårørendes forventninger.
kan anvende viden om narrativer og deres betydning i samarbejdet med pårørende. Det være sig narrativer den pårørende skaber omkring kulturen og samarbejdet, eller narrativer opstået blandt personalet omkring en pårørende. Desuden kan deltageren med-virke til at skifte fokus, så der skabes en positiv fortælling.