Efter uddannelsen kan du arbejde traumeinformeret og samarbejde tværfagligt i forhold til mennesker med traumer og andre belastningstilstande. Du kan anvende viden om kroppens og psykens reaktioner ved traumer, og hvordan du kan støtte den enkelte i forhold til nye handlemuligheder og forebygge retraumatisering. Bemærk: uddannelsen retter sig ikke mod terapi.
Hold
Målgruppe: Målgruppen for uddannelsen er faglærte og ufaglærte medarbejdere, der varetager pædagogisk og/eller sundhedsfagligt arbejde med børn, unge, voksne og ældre. Medarbejderne kan eksempelvis være familieplejere, medarbejdere indenfor anbringelses-, flygtninge- eller veteranområdet, pædagogiske assistenter, dagplejere, pædagogmedhjælpere, social- og sundhedshjælpere samt social- og sundhedsassistenter, der eksempelvis arbejder på ældreområdet, dagtilbudsområdet eller specialområdet.
Beskrivelse:
Deltageren kan:
arbejde traumeinformeret herunder forebygge retraumatisering gennem etablering af passende rammer og relationsopbyggende tiltag, og inddragelse af den pågældendes oplevelse af sikkerhed
anvende viden om traumers og belastningstilstandes kropslige og psykiske konsekvenser for den enkelte, og de traumereaktioner, der kan forekomme
støtte barnet/den unge eller voksne med traumereaktioner, herunder støtte ved forøget alarmberedskab og genoplevelser
reflektere over egen rolle med afsæt i en traumeinformeret tilgang og en rehabiliterende arbejdsform ud fra barnet/den unges eller voksnes perspektiv.